Miqësia's Erfaringsprojekt


Udenrigsministeriet om Albanien

Miqësia er albansk og betyder venskab



Kontaktadresse: information@miqesia.dk






Aktuel: Landebeskrivelse. Kilde: Udenrigsministeriets internetside [pr. februar 2005]

1997: Pyramidespil og sammenbrud. Kilde: Udenrigsministeriets internetside [Revideret 2004]

2003: Overgangsbistand. Kilde: Danida's Årsberetning for 2003 [2004]

2003: Ambassaden i Tirana: Månedens Ambassade. Kilde: Udenrigsministeriets internetside [November 2003]





ALBANIEN

Baggrund og samfundsforhold i Albanien, udenrigspolitik, danske og internationale initiativer.

Opdateret: 12. januar 2004

Albanien er et af de fattigste lande i Europa og har i flere perioder oplevet stor, politisk ustabilitet. Hertil kommer, at konflikterne i det tidligere Jugoslavien ofte har påvirket landets situation. Albaniens rolle i bestræbelserne på at sikre stabilitet på det vestlige Balkan er vigtig. Landet er port til Vesteuropa for omfattende illegal handel. Derfor er Albanien både politisk og økonomisk højt prioriteret for EU og det øvrige internationale samfund. At det lykkedes at undgå et internt sammenbrud i Albanien og nabolandet FYROM som følge af den store indstrømning af flygtninge fra Kosovo i 1999 kan kun betegnes som en af de største succeser for den internationale indsats på det Vestlige Balkan.

I det albanske parlament, der har 140 medlemmer, gav det seneste valg, sommeren 2001, Socialistpartiet 70 mandater og Unionen for Sejr 46 mandater.

Den albanske regering er en koalitionsregering af hvis 19 ministre 15 repræsenterer Socialistpartiet, mens de øvrige repræsenterer mindre koalitionspartnere.

For den albanske regering har fortsættelse af de seneste års økonomisk og sociale stabiliseringsprojekt meget høj prioritet. Udenrigspolitisk er hovedmålet Albaniens integration i Europa.

Albanien har de seneste 10 år oplevet mærkbare forbedringer på menneskerettighedsområdet, idet der dog fortsat er et stærkt behov for en indsats på områderne retsvæsen og politi. Dette er da også en af hovedmålsætningerne for den danske overgangsbistand til Albanien, der var på 100 mio. kr. i perioden frem til 2003. Blandt de større aktiviteter er støtte til etablering af en albansk ombudsmandsinstitution samt et større støtteprojekt i Albaniens fattigste amt (Dibra) hvor politi, anklagemyndighed og lokaladministration gives redskaber til at etablere nye samarbejdsformer. Samtidig med aktiviteterne i det statslige samarbejde fortsætter en række af de NGO projekter, som startede i den første periode med overgangsbistand. I alt otte projekter bidrager hver på deres måde til genopretning af lov og orden og etablering af retsvæsenets instanser.

Danmark har ydet overgangsbistand til Albanien siden 1994. I den første periode fra 1994 til 1998 blev der gennemført aktiviteter for i alt 45 mio. kr. Bistanden omfattede mange NGO-projekter fra renovering af hospitaler over støtte til opbygning af menneskerettigheds-organisationer og træning af journalister til hjælp med at reformere skolesystemet.

Albanien satser i dag kraftigt på internationalt samarbejde, ikke mindst med EU.

Efter systemskiftet i 1990 blev landet optaget i en række international organisationer, herunder Europarådet, OSCE, EBRD, IMF og IBRD. Albanien har siden 1992 haft en handels- og samarbejdsaftale med EU.




Albanien i facts:

Areal: 28.748 km2.
Befolkning: Albanere samt mindre etniske minoriteter, herunder grækere
BNI pr. indbygger: USD 1200
Forfatning: Forfatningen af 1998
Hovedstad: Tirana
Indbyggerantal: 3.087.159
Officielle navn: Republika e Shqiperise
Religion: 70% muslimsk, 20% græsk-ortodoks, 10% romersk-katolsk
Sprog: Albansk
Valuta: Leke (ALL)
Årlig vækst i BNI: 7,3%
Statsoverhoved: Præsident Alfred Moisiu
Politisk ledelse: Alliance for State (koalition med Socialistpartiet som største deltager)
Regeringsleder: Premierminister Fatos Nano
Udenrigsminister: Kastriot Islami
Økonomiminister: Anastas Angjeli
Minister for Europæisk Integration: Ermelinda Meksi
Parlamentets sammensætning: Socialistpartiet 70, Unionen for Sejr 46, Social Demokratiske Parti 5, Grønne Parti 5, Demokratiske Parti 6, Menneskerettighedspartiet 6, De Uafhængige 2




ALBANIEN: PYRAMIDESPIL OG SAMMENBRUD I 1997

Efter en god begyndelse med et tilsyneladende succesfuldt reformprogram i begyndelsen af 1990'erne, brød økonomien sammen i 1997. Indsats fra bl.a. FN og OSCE har dog betydet fremgang og tegn på en ny begyndelse for Albanien.

Efter ophøret af det kommunistiske regime så Albanien i begyndelsen af 1990'erne ud til at være godt på vej. Et økonomisk reformprogram, støttet af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, havde i 1996 overført hovedparten af økonomien til private hænder. Væksten var høj. Men en række omfattende pyramidespil brød sammen i begyndelsen af 1997 og afslørede på en særdeles håndfast måde, at den økonomiske reform havde været overfladisk.

De positive økonomiske resultater viste sig hovedsagelig baseret på pengeoverførsler fra albanere beskæftiget i udlandet, udstrakt kriminel virksomhed og fortjenester fra bl.a. pyramidespil.

Pyramidespillene havde været særdeles udbredte og meget populære i det fattige albanske samfund. Sammenbruddet fik derfor vidtrækkende konsekvenser. Vrede - nu ruinerede - borgere gik på gaden i demonstration mod pyramidespillene og mod regeringen, som ikke havde forhindret udviklingen og heller ikke ville eller kunne kompensere for tabene.

Under presset fra demonstrationerne og de medfølgende uroligheder gik det albanske samfund i opløsning med forbløffende hast. Statsstrukturer, herunder politi, fængselsvæsen og militær, ophørte fra den ene dag til den anden med at fungere. Landet var præget af anarki og omfattende plyndringer af kaserner og militære våbenlagre.

Regeringen måtte henvende sig til det internationale samfund om hjælp. OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - på det tidspunkt under forsæde af Danmark -, blev inddraget i begyndelsen af marts 1997 og reagerede hurtigt.

En OSCE-mission blev etableret i landet. Dens første opgave var at støtte den albanske regerings forberedelse af valg og sørge for overvågning heraf. Dette skulle bane vej for opbygning af demokratiske strukturer og en ny national forsoning i Albanien. Genoprettelse af ro og orden tilfaldt på opdrag af OSCE en multinational beskyttelsesstyrke, en såkaldt "Coalition of the Willing", som blev indsat med mandat fra FN i løbet af marts og april 1997. Indsatsen gik under navnet "Operation Alba" og havde dansk deltagelse i samarbejde med Frankrig.

Den 29. juni 1997 blev der afholdt parlamentsvalg i Albanien under særdeles vanskelige betingelser. Den internationale styrke sikrede ro og orden, så valghandlingen kunne gennemføres uden større episoder. En ny socialistisk regering blev dannet under ledelse af Fatos Nano. Det Demokratiske Parti, der hidtil havde været ved magten, acccepterede valgresultatet. Præsident Sali Berisha fra Det Demokratiske Parti blev afløst af Rexhep Meidani udpeget af det nye flertal i parlamentet.

Det har dog siden vist sig overordentlig vanskeligt for Det Demokratiske Parti og især for tidligere præsident Berisha at indtage rollen som loyal og konstruktiv opposition. Det Demokratiske Parti har i flere omgange boykottet arbejdet i parlamentet og er først for alvor - bl.a. i lyset af konflikten i Kosovo - begyndt at tage del i parlamentets arbejde fra juli 1999.

Genopbygningen af det albanske samfund efter sammenbruddet i 1997 fortsætter. Økonomien er ved at være tilbage på samme niveau som i 1997. Det politiske system er stadig ungt, og de samfundsmæssige strukturer ikke fuldt etablerede. Albanien kæmper også med megen kriminalitet, der er en sikkerhedmæssig belastning ikke mindst i de nordlige dele af landet.

En ny generation af ganske unge politikere, der ikke er mærket af gamle ideer og gamle modsætninger, herunder socialisten Pandeli Majko, som ledede den albanske regering frem til efteråret 1999, er dog begyndt at sætte deres præg på udviklingen og bestyrke indtrykket af en ny begyndelse for Albanien.

Redigeret 16. november 2004




ALBANIEN: OVERGANGSBISTAND

Kilde: Danida's Årsberetning for 2003.

Bilaterale programmer og projekter / Albanien / Overgangsbistand til Albanien. 1999 - 2003

Akt 199 * 26/05 1999 * 100,00 mio. kr. / Danida / Bevilling 100,00 mio. kr. , forbrugt 100,25 mio. kr.

Beskrivelse: Overgangsbistandsprogrammet blev gennemført i medfør af regeringsaftalen mellem Danmark og Albanien af 2. juni 1999 samt aftaler med otte danske civilsamfundsorganisationer. Som følge af Kosovo-konflikten i 1999, og begrænset institutionel kapacitet i Albanien, blev det fundet nødvendigt at forlænge bistandsperioden, således at endelig udfasning fandt sted i anden halvdel af 2003. Bistanden var en fortsættelse af den overgangsbistand på 45 mio. kr., som Danmark indledte i 1994.

Overgangsbistandsprogrammet har haft til formål at lette Albaniens vanskelige overgang til et demokratisk samfund gennem styrkelse af de grundlæggende administrative strukturer inden for retsvæsenet, støtte til en række demokrati- og menneskerettighedsprojekter, herunder udvikling af en fri presse, samt støtte til projekter inden for det sociale område.

Status: Overgangsbistanden havde tre hovedelementer:

Støtten til syv centrale forvaltningsinstitutioner inden for retsvæsenet og offentlige medier var koncentreret omkring institutionsopbygning , herunder udstyr og materiel. Der var bl.a. tale om opbygningen af en ombudsmandsinstitution, en anklagemyndighed og et korps af retsinspektører, samt uddannelse af jurister og dommere. Trods forsinkelser i implementeringen af bistanden til de syv institutioner, der medførte behov for en revideret tidsramme, er alle projekter nu afsluttet. Den danske indsats har været med til at bekæmpe korruption og sætte fokus på god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne i Albanien. Den har ligeledes bidraget til at opbygge den nødvendige tillid i befolkningen til retsvæsenets instanser. I 2003 blev hovedvægten i stadig stigende grad lagt på planlægningen af en hensigtsmæssig og bæredygtig udfasning.

Gennem en programkomponent i Dibra Præfekturet i det østlige Albanien er der ydet tilskud til modernisering og træning af politi, domstole, anklagemyndighed og lokaladministration. Desuden indeholdt programkomponenten sociale aktiviteter og aktiviteter til inddragelse af lokalsamfundene og den enkelte borger i demokratiske beslutningsprocesser. Det er hensigten, at erfaringerne fra projektet skal tjene som inspiration for den albanske regerings reformer under den videre decentralisering af den offentlige forvaltning. Projektets gode resultater i præfekturet har bl.a. ført til forbedret administration og samarbejde mellem institutionerne, et markant fald i kriminaliteten og øget folkelig deltagelse i lokalsamfundets udvikling.

Programmet har ydet støtte til fortsættelse og udbygning af en række NGO projekter inden for dels demokratiserings- og menneskerettighedsområdet, herunder udvikling af en fri presse, dels inden for uddannelse samt projekter til støtte for truede børn. De enkelte projekter er blevet gennemført i samarbejde mellem danske og albanske NGO'er.

Risikoelementer: Landets begrænsede institutionelle kapacitet har vanskeliggjort samarbejdet med Albanien i perioder. Det kan ikke udelukkes, at målsætningen om langsigtet bæredygtighed også kan influeres af de svage politisk-administrative strukturer, f.eks. uklar ansvarsfordeling mellem myndigheder og manglende procedurer og regler for sagsbehandling i det offentlige system.

HUM * 104.N.286.b., Igangværende




MÅNEDENS AMBASSADE: TIRANA, ALBANIEN

Ambassaden bistår med opbygning af et retssamfund i Albanien

Et usædvanligt møde fandt for nylig sted i den fjerne, nordøstalbanske bjergprovins Dibra. Deltagerne var albansk grænsepoliti, deres fYROM-(makedonske) kolleger, dansk politi og den danske ambassade i Tirana. Mødets formål var at undersøge mulighederne for at skabe et grænsesamarbejde, der kan bidrage til en god atmosfære og sikkerhed i dette urolige hjørne af Europa. "Til dette møde blev nogle mennesker bragt sammen, som tidligere skød på hinanden. Danmark bidrager med en troværdighed, som i det hele taget gør mødet muligt, og med dansk politis professionalisme, som politiet hernede har respekt for", siger chargé d'affaires e.p. Finn Theilgaard fra den danske ambassade i Albaniens hovedstad Tirana.

Arbejdet med at fremme tillid, fred og fordragelighed i en del af Europa, der for få år siden var skueplads for voldsomme militære sammenstød og menneskelige katastrofer, er et væsentligt led i dagligdagen for ambassadens medarbejdere. Ambassaden har, siden den blev åbnet i 1999, hjulpet med opbygning af Tiranas dommerskole, en albansk ombudsmandsinstitution efter dansk forbillede, uddannelse af politi og opbygning af et civilsamfund. "Det har været alfa og omega, at Danmark er fysisk til stede, er uden skjulte dagsordener og repræsenterer nordiske værdier", fortæller Finn Theilgaard. "For mange albanere er det opmuntrende at samarbejde med Danmark - et andet land af samme størrelse, med ca. samme befolkningsstørrelse og også beliggende i et hjørne af Europa - men som trods vanskeligheder undervejs har udviklet sig til et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund."


Kun få mennesker hjemme ved, hvor spændende her er

Albanien har ændret sig meget og hurtigt de seneste år. "Man kan ikke færdes i Albanien uden, at det gør et stort indtryk. For tre år siden var det livsfarligt at være her. I dag kan man gå omkring i Tirana som i København. For en udlænding er det fascinerende at iagttage den livlige debat om, hvor Albanien skal hen, og hvilken type samfund man ønsker. 2004 bliver en brydningstid mellem dem, der har deres rygmarvsreaktioner fra skolegang og uddannelse i diktaturtiden, og den helt unge generation. Det er vist kun få mennesker i Danmark, der er klar over, hvor spændende der er hernede. Og det er nu, pejlemærkerne for Danmarks og EU's fremtidige forhold til landet lægges", siger Finn Theilgaard.

Ambassadens arbejde med at varetage danske interesser er også under forandring. Den positive udvikling ser ud til at have bidt sig fast. For ambassaden betyder det, at arbejdsopgaver, der for ikke så længe siden var af begrænset relevans, presser sig på. Hvor ambassaden eksempelvis i begyndelsen arbejdede meget med konfliktløsning, ligger vægten nu på konfliktforebyggelse.

Et markant stigende antal danske firmaer kontakter ambassaden. Erhvervslivet fæstner blikket på en kombination af flere ting: styr på sikkerhedssituationen, positiv økonomisk udvikling og fremskridt m.h.t. økonomisk og erhvervsmæssig rammelovgivning, EU's krav om tilpasning til de spilleregler, vi kender, udbygning af infrastruktur og fremkomsten af en middelklasse, der ønsker og har råd til danske varer. Albanien har en vigtig geografisk placering som Middelhavs-port til områder på Balkan med muligheder for stigende efterspørgsel efter danske produkter og tjenesteydelser. Turisme- og feriemulighederne langs Middelhavskysten tæller også med. Alt dette er dog kun i sin vorden - og ønsker man at begå sig i Albanien, må man fortsat udvise forsigtighed og omtanke.

Udviklingen i menneskelige kontakter mellem albanere og danskere får man et godt billede af ved at se på antallet af visumansøgninger. I året 2000 modtog ambassaden 536 ansøgninger. I år forventes ca. 2100 ansøgninger. Som led i det nordiske samarbejde behandler ambassaden også ansøgninger vedrørende Sverige, Finland og Island.


Albanien åbner døre og vinduer til omverdenen

For nogle uger siden havde en dansk avis i sit ferietillæg en artikel over to sider med overskriften "Albanien - Europas glemte land." Albanien blev stort set glemt under de 45 års diktatur (1946-91), hvor landet havde lukket samtlige døre og vinduer til omverdenen. Når befolkningen nu har en materiel levefod på ca. en tyvendedel af den danske, er det klart, at der er brug en hjælpende hånd. Det er i dansk interesse at fremme de menneskelige kontakter på alle niveauer, og ambassaden har i år for første gang et kulturbudget - en tanke der for ikke så længe siden med rette ikke ansås for aktuel. Der har været dansk kunstudstilling, dansk opera, kontakt mellem danske og albanske teaterkredse, der arbejdes på skoleudveksling og udgivelse af dansk litteratur på albansk, en filmskoleelev er sendt på studieophold i Danmark. Københavns Brandvæsen har indledt samarbejde med kollegerne i Tirana. En dansk-albansk venskabsforening er startet i København (http://www.miqesia.dk/). Listen er lang, og den bliver stadig længere.

Albaniens udenrigspolitiske mål nummer ét er integration i Europa og, når tiden er inde, medlemskab af EU. For at indfri disse mål, skal meget ændres i det albanske samfund. Der ér også mange ændringer på vej, og Albanien forhandler med EU og andre partnere i regionen om, hvordan målene kan nås. Fra en regional stabilitets-vinkel er Albanien bl.a. interessant i forhold til situationen i Kosovo, hvor ca. 90 % af befolkningen er albanere og i forhold til naboen fYROM (Makedonien), hvor antallet af albanere opgives til mellem 25 og 45 %. Bidrag til varetagelse af Danmarks synspunkter i drøftelserne med EU-partnerne omkring disse spørgsmål indgår i ambassadens arbejde.

EU presser på for at få omfanget af korruption og organiseret kriminalitet i Albanien formindsket. Nødvendig vilje og fasthed på det politiske niveau i Albanien, hvor linjen lægges, er en betingelse for et bæredygtigt gennembrud i Albaniens relationer til EU. Dette var også hovedbudskabet, da Europa-Parlamentets formand for et par uger siden talte til det albanske Parlament.

Publiceret den 10. november 2003




Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk