Miqësia's Erfaringsprojekt, 3' sektion


De to veninder fra Tirana


Af John Frølich, Tirana, oktober 1999 {jf}.

Miqësia er albansk og betyder venskab




Kontaktadresse: information@miqesia.dk




Version 1.1 - 06.04.2005







Foto: John Frølich

Raimonda og Luljeta. Foto: John Frølich, 1999


Raimonda og Luljeta er bedste veninder, men forskellige som nat og dag {lm}.

De er hinandens bedste veninder. De er jævnaldrende og uddannede økonomer fra årgang 1982 ved Tirana Universitet.

Begge er nået langt i karrieren - har fået mænd og børn - og de er stadig lige uadskillelige. Men trods alle ligheder er de af natur forskellige som nat og dag.

Vi møder Raimonda Kocollari og Luljeta Minxhozi på fortovet uden for Mondas populære restaurant, Chez Monda.

Klokken er tre om eftermiddagen - solen bager ned over Sami Frashëri-gaden - og de sidste frokostgæster er netop gået. Kun et par turdelduer sidder tilbage og hvisker til hinanden, og nu er der tid til, at Monda og Luljeta kan fortælle deres historie. En historie, som også er historien om det nye Albanien.

At de netop skulle begynde på økonomi-studiet, var slet ikke deres egne valg. Efter studentereksamen ønskede Monda at studere arkitektur, mens Luljeta helst ville være læge som sin far. Men den slags blev tidligere bestemt centralt af en statskommission, der nøje vurderede, hvad landet havde mest brug for. Kun få fik lov at komme på universitetet, så de måtte være tilfredse, mente forældrene.

Allerede dengang var vi meget forskellige, husker Luljeta.

Monda var faktisk en temmelig doven student, siger hun med et smil til veninden.

Selv om hun næsten aldrig læste, fik hun alligevel gode karakterer til eksamen, fortæller Luljeta.

Da de begge var færdige som økonomer i 1982, bestemte staten igen for veninderne. Monda skulle begynde i en statsejet virksomhed, mens Luljeta, der havde de bedste karakterer, skulle undervise på universitet i økonomi. Sådan var det. Ingen diskussion.

Mens Luljeta dygtiggjorde sig og blev professor i økonomi, kedede Monda sig bravt på sit arbejde.

Dengang belønnede man ikke personligt engagement og initiativ. Lønnen var dårlig og arbejdet trivielt, husker hun.

Vi havde et slogan, der lød: Hvis staten lader som om den betaler løn, så lader vi - de ansatte - som om vi arbejder. Tempoet var lavt - interessen for arbejdet var nærmest ikke eksisterende.

Men så skete det, som mange albanere havde ventet på. Først faldt muren i Berlin i 1989, og i 1991 var det styret i Albanien der kollapsede. Det markedsøkonomiske samfund - som kom i stedet - bød på helt nye muligheder, og Monda var ikke sen til at tage udfordringen op.

Skønt hun havde mand og tre drenge, heraf to tvillinger, der stadig var små, sagde hun pludselig en dag sit job op. Hun ville prøve lykken. Hun ville være selvstændig.

Jeg var målløs, fortæller Luljeta. Hvordan kunne du gøre det? Med tre små børn? Uden erfaring, uden sikkerhed, uden fast løn? Og ingen i vores omgangskreds vidste et pluk om, hvad det ville sige at være selvstændig.

Jamen, jeg havde jo denne følelse af, at jeg måtte dén vej, bryder Monda ind. Jeg kunne ikke andet.


Foto: John Frølich

Raimonda og Luljeta. Foto: John Frølich, 1999


Hun begyndte at lave kager og desserter til hoteller og restauranter hjemme fra sit eget køkken. Det gik fint, hun kunne lægge penge til side, og snart tog hun det store spring med en lille kælderrestaurant midt i Tirana.

Også for Luljeta førte de nye tider store ændringer med sig. På det økonomiske fakultet på universitetet, hvor hun underviste, blev alle gamle lærebøger smidt ud fra den ene dag til den anden.

Vi havde undervist i Marx og Lenins planøkonomiske teorier og pludselig skulle der indføres markedsøkonomi, fortæller Luljeta.

Men problemet var, at ingen rigtig vidste noget om markedsøkonomi.

Og vi havde ingen lærebøger. Først i 1990 begyndte jeg i al hemmelighed at læse lidt om det. En af vore venner smuglede nogle bøger med hjem fra Italien. Jeg havde lært mig selv at tale italiensk ved at se TV, og derfor var det muligt for mig at læse i bøgerne.

Luljeta er siden hen blevet en meget respekteret professor med doktorgrad i samfundsøkonomi. Foruden at forske og undervise rejser hun ind imellem alene til udlandet. Hun er ofte den, der bliver inviteret for at forelæse for andre økonomer.

Nu sidder vi så uden for Mondas restaurant, mens Tirana-borgerne promenerer forbi på deres søndagstur. Mange af dem hilser venligt på den populære kok, og det er tydeligt, at de tilhører kundekredsen fra de folkelige kvarterer omkring Sami Frashëri-gaden. Klokken otte hver aften er der fyldt op ved bordene hos Monda, både ude og inde. Hun serverer god, gammeldags albansk mad, og så er det tilmed billigt. Derfor er Chez Monda blevet det mest populære sted i gaden. Et slags folkekøkken.

Monda og hendes mand har således kunnet lægge penge til side, så mange, at de har kunnet købe en fire-værelses ejerlejlighed i et stort kompleks i nærheden.

Men Monda er en urolig sjæl. Hun vil videre - hele tiden søger hun nye udfordringer. Sy og designe tøj kan hun også. For et par måneder siden oprettede hun en systue med fire ansatte, der skal fremstille modetøj til unge kvinder.

Ville I gerne prøve at bytte job, spørger vi Luljeta og Monda.

- Nej, det ville blive en stor fiasko, griner Luljeta. Jeg kan slet ikke overskue alt det med madindkøb, kokke og økonomi, som Monda er så god til. Jeg er ikke som Monda. Når jeg f.eks. er på restaurant, bestiller jeg altid den samme ret, men jeg misunder Monda hendes mod og hendes åbenhed, understreger Luljeta.

Men Monda vil gerne prøve at undervise Luljetas studerende, så de kunne få en praktisk indføring i virksomhedsøkonomi. Jeg ville opmuntre dem til at turde prøve noget nyt, være modige. Stol på dig selv, er mit motto, smiler hun.





Noter


jf) John Frølich er journalist og lektor i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole. Fra 1995-98 var han projektkoordinator på det tre-årige program »Development of Journalism Training in Albania«, finansieret af Danida. E-mail: jf2@djh.dk


lm) Luljeta Minxhozi er gift med Qemal Minxhozi, leder af den albanske ambassade i Danmark fra etableringen i 2002 frem til april 2005. Interviewet er optaget i 1999, dvs. før familien kom til Danmark.




Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk