Miqësia's Erfaringsprojekt


Nørre Nissum Seminariums arbejde i Elbasan

Dominoeffekten er i gang



Af journalist Marianne Eskildsen



Artiklen stod oprindelig i »Herning Folkeblad« 10.1.2004 og trykkes med tilladelse af Marianne Eskildsen




Miqësia er albansk og betyder venskab





Kontaktadresse: information@miqesia.dk





Version 1.0 - 7.3.2005






»Jeg vil ikke se tomme lokaler«, sagde Troels Johansen til de albanske lærere. »The walls must speak - væggene må tale«, var et af de slagord, de albanske lærere blev udstyret med, og som man tydeligt ser har virket. Her er undervisningen i f uld gang i et lokale, der emmer af kreativitet og arbejdsglæde. Det er nærmest som et kig ind i en dansk folkeskoleklasse. Foto: Troels Johansen



10 albanske skoler er gennem de seneste ni år blevet ført fra den absolutte bund op på dansk topniveau takket være et tidligere byrådsmedlem i Herning

Da Troels Johansen første gang skulle besøge den skole i Albanien, hvis lærere han skulle undervise, fik han besked på selv at medbringe tavlelak og kridt.

- Jeg tænkte, at det kunne ikke passe. Men det kunne det, siger Troels Johansen, seminarielektor på Nørre Nissum Seminarium og tidligere byrådsmedlem gennem 20 år.

Han fik noget af et chok, da han første gang så skolens klasselokaler.

Afskallede, nøgne vægge, ældgamle, ramponerede skolemøbler, nul grønne planter eller anden form for udsmykning - ingenting. I dag, ni år senere, er det som at kigge ind i en almindelig dansk folkeskoleklasse, når man ser billederne fra skolens lokaler.

Væggene er dækket af farvestrålende malerier, der er kommet en tavle op, og skolemøblerne kunne være hentet i Danmark - hvad de da også er. Men den væsentligste forandring er, at lærere og elever og ikke mindst selve undervisningen er blomstret voldsomt op. Altsammen fordi Troels Johansen i 1993 skulle tage sig af en albansk ambassadør og universitetslærer, der gæstede Herning for at gøre opmærksom på den store nød i Europas fattigste land.


Kæft, trit og retning

Ambassadøren hedder Afrim Karagjozi.

- Han foreslog, at man lavede et projekt med dansk bistand for at hjælpe det albanske skolesystem i gang.

Troels Johansen tændte på ideen, og snart var han dybt involveret i et projekt, der skulle vise sig at blive et af Danidas mest succesfulde.

Troels Johansens opgave var i første omgang at undervise albanske universitetslærere og lærerstuderende og forny studie- og læseplaner.

- De har nogle meget faste manualer for, hvad der skal ske time for time, fag for fag. Alle timer er ens. Læse op, blive hørt, give for, messer Troels Johansen. Han forventede derfor, at lysten til forandring var stor.

- Jeg troede naivt, jeg ville møde nogle virkeligt motiverede mennesker, siger han.

Men de albanske universitetelærere lænede sig blot modvilligt tilbage på deres umagelige stole.

- Efter seks måneder gik jeg til skoledirektøren og sagde: I stedet for at påvirke underviserne på universitetet, så lad os skabe modelskolen først.




Til at begynde med syntes de albanske lærere, det var meget svært at undervise efter de friere metoder, som Troels Johansen lærte dem. De var jo selv blevet opdraget totalitært, og vant til at alle timer så ens ud. Nu skulle der pludselig undervises i operaer, eventyr, hverdagsliv og som her Picasso. Børnene har lavet et såkaldt modbillede af hans berømte maleri Guernica. l et modbillede er alle de sørgelige historier blevet vendt til glade og positive historier. For eksempel er tyrens horn lavet om til croissanter. Foto: Troels Johansen


Troels Johansen fik tildelt en ganske almindelig distriktsskole i Elbasan i det sydlige Albanien.

- Skoledirektøren var en vaks mand, og han håndplukkede 43 lærere, og så tog jeg massivt fat der på lærerniveau og med børnene på Naim Frashëri skolen.


Af med spændetrøjen

Nu var det en anderledes motiveret lærergruppe, han havde fat i. Storyline pædagogikken blev den dominerende undervisningsform.

- I storyline pædagogikken arbejder man med emner - byen, boligen, familien, markedet, gaden, en opera, en maler osv. Man bruger omgivelserne i stedet for at terpe kongerækken, og så fletter man alle de forskellige fag ind i emnearbejdet.

Det har samtidig den fordel, at skolebøger, som er en mangelvare i Albanien, nærmest er overflødige, hvilket chokerede de albanske lærere en del. Det undervisningsmateriale, de skulle undervise efter, udarbejdede Troels Johansen selv i samarbejde med lærerne.

- Desuden tog vi fat på at opbygge en bog- og materialesamling i lighed med amtscentraler for undervisningsmidler, som vi kender i Danmark.

Og det lykkedes i høj grad at engagere dem.

- Tidligere var de i en spændetrøje, hvor de oplevede stor utilstrækkelighed ved at undervise 36 børn møvet sammen i én klasse uden at tage hensyn til elevernes forudsætninger. Enhver, som kan lide børn, kan se, at det kan gøres bedre. Og så kom jeg og sagde, »Nu skal I bare høre. Nu skal vi have det sjovt«. Samtidig fik de mere frihed og derved eksploderede de lærere, siger Troels Johansen ivrigt, og slynger et af de slogans ud, der blevet en fast talemåde blandt lærerne: - Her i huset spiser vi ikke fars. Man ved sgu' aldrig, hvad der er i. Men hvis du laver det selv, så ved du, hvad der er i - og vi laver ikke farsundervisning, fastslår Troels Johansen og griner, mens han siger det albanske ord for fars, Mish-i-griri.

- Det er blevet en joke, der går på dårlig undervisning. Vi havde også et andet slagord, når noget var svært: »Yes, it's difficult, but not impossible« (Ja, det er svært, men ikke umuligt).

- Det, der er meningsfyldt, er værd at gå efter. Det rutineprægede er ikke værd at beskæftige sig med.


Kammerat Napoleon

Siden 1995 har Troels Johansen været i Albanien en gang hver anden måned og altid den første uge i september - ugen før børnene begynder i skole.

- Der udarbejdede vi emner, opgaver og materialer, så de formelle krav fra læseplanen blev overholdt.

Flere gange om året får de albanske skoler besøg af repræsentanter fra undervisningsministeriet og den lokale skoleadministration, der skal kontrollere, at lærerne følger undervisningsplanen. Og det gjorde de på de fem modelskoler, omend på en meget anderledes måde end den vanlige.

- Men kontrollørerne kunne ikke sætte en finger på noget. Vi kombinerede jo teori og praksis, og de faglige krav blev tilgodeset, så de havde ikke noget at komme efter. Det sidste store projekt, Troels Johansen kørte i Albanien, var George Orwells »Kammerat Napoleon«.

- Det var valgt med velberåd hu, siger Troels Johansen. Reaktionerne var da heller ikke til at tage fejl af. »Tak fordi du underviser os i vores eget styresystem«, sagde lærerne til mig.


Hug til regeringen

I dag er projektet officielt slut for Troels Johansens vedkommende. Pengene er brugt op, og projekterne skal fortsætte på egen hånd i Albanien. Det beklager han, og den tidligere socialdemokratiske og siden radikale politiker i ham kan heller ikke dy sig for at stikke en albue i siden på VK-regeringen,

- Det er den regering, vi har nu, der er skyld i, at vi må stoppe nu. Faktisk skulle projektet allerede være stoppet for et år siden, men Danida valgte at give yderligere tilskud. »Det er som at gå ind i en gennemsnits dansk folkeskole. Det er vildt imponerende«, sagde Danida dengang og bevilgede 340.000 kroner ekstra.

- De stopper med succeshistorien nu, men det er det lange seje træk, der betyder noget. Politikerne ser på den øjeblikkelige succes i stedet for at se fem, ti år frem. Som tiden, går er der for mange penge, der smutter, hvis man ikke følger op. Investeringerne sander til.

Troels Johansens største bekymring er, at lærerne ender med at køre fast i rutinepræget arbejde, hvor de blot gentager de samme projekter, som han har kørt med dem.

- Så på et tidspunkt sender jeg en ansøgning til Danida for at få penge til supervision og diskussion for at få dem videre. For de kan, og de er hammerdygtige, fastslår han.

- Danskere er jo ikke bedre. Det, vi ved, er godt, det fortsætter vi med, i stedet for at risikere noget nyt.

Men Troels Johansen har trods alt stor tiltro til fremtiden.

- Fidusen er, at andre lærere kan se, at det virker. På den måde er spredningseffekten i gang. Der sker noget. Det har været fantastisk at se, hvad de ni år har betydet. Og jeg er overbevist om, at der er sket noget, som aldrig lader sig vende tilbage.

Et skole-projekt Albanien

l januar 1995 indledte lektor Troels Johansen, Herning, et albansk skoleprojekt, som er støttet økonomisk af Danida.

Troels Johansen, tidligere byrådsmedlem for socialdemokratiet og siden de radikale i Herning byråd samt tidligere socialudvalgsformand og nuværende lektor på Nørre Nissum Seminarium, har været primus motor i projektet med at føre albanske skoler op på niveau med de danske.

Han har arbejdet tæt sammen med kollegaen Per Fischer.

120 albanske lærere har undervejs i projektet været i Danmark for at modtage undervisning, og flere hundrede lærere i Albanien har modtaget undervisning i læseplaner, undervisningsmodeller og hvordan man får indført demokrati med lærer- og forældreindflydelse.

Projektet startede med én modelskole, som snart blev udvidet til fem.

l dag er der 10 med omkring 50 lærere på hver skole. 20 af dem er blevet uddannet til superlærere. Meningen er, at de skal videregive deres erfaringer til de øvrige albanske ske lærere, ligesom modelskolerne fungerer som praktiksted for lærerstuderende.

Elbasan er ved at udvikle sig til nationalt center for videreuddannelse af lærere på grund af det danske projekt.

Undervejs i projektet harTroels Johansen sendt adskillige lastbiler af sted til Albanien med brugt skoleinventar som katedere, skoleborde, stole, tavler, kridt, computere samt undervisningsmateriale blandt andet på engelsk, som amtscentralen i Herning har doneret.

Der er også mange lokale i Herning, blandt andet private virksomheder, der har bidraget.

Projektet har i Elbasan fostret en enestående mini-minikopi af Amtscentralen for undervisningsmidler i Herning, med undervisningsmaterialer som lærerne kan låne. Det eneste af sin art i Albanien.

Det er netop det center, som bliver nationalt uddannelsescenter for videreuddannelse af lærere i Albanien.

Stedet benyttes også som kulturhus.





l Albanien uddannes lærere på universitetet i Tirana, men der er mere prestige i at uddanne læger og jurister, fortæller tidligere byrådsmedlem, lektor Troels Johansen. For ikke at samle alt i hovedstaden Tirana, blev det besluttet, at det danske skoleprojekt skulle ligge i Etbasan, som er en gammel skole- og uddannelsesby, og hvor der også er et universitet. Det har betydet, at byen er på vej til at opnå status af nationalt center for videreuddannelse.





FAKTA

Albanien

Albanien ligger i Sydeuropa ud til Adriaterhavet med grænser til det tidligere Jugoslavien og Grækenland. Albanien er Europas fattigste land og har knap 3,1 millioner indbyggere.

Hovedstaden hedder Tirana.

Elbasan, som skoleprojektet har kørt i, ligger cirka 50 km sydvest for Tirana.

I 1939 blev Albanien besat af Italien. Fem år senere blev landet befriet af kommunistiske partisaner, og i 1946 udråbte stalinisten Enver Hoxha Folkerepublikken Albanien. Han døde i 1985.

I 1991 vinder ekskommunisterne det første frie valg i Albanien. Året efter fører omfattende uroligheder til et nyt valg, som vindes af Sali Berishas Det Demokratiske Parti. EU og Albanien indgår samme år den første handels- og samarbejdsaftale, og Albanien bliver berettiget til EU-støtte.

I 1997 bryder Albaniens økonomi sammen da de berygtede pyramidespil falder sammen og ruinerer en stor del af befolkningen.

Ved valget må Berisha overlade magten til socialisten Fatos Nano, der træder tilbage efter nye voldsomme uroligheder i 1998. Han bliver dog genvalgt i 2000.

I 2002 indleder EU forhandlinger med Albanien om at få gang i den såkaldte stabilisations- og samarbejdsproces.



Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk