Miqësia's Erfaringsprojekt


Kvinder i egnsdragter


Billeder fra Albanien 1992-2002


Charlotte Bøgh ©




Miqësia er albansk og betyder venskab




Kontaktadresse: information@miqesia.dk




Version 1.2 - 27.3.2005




Charlotte Bøgh er magister i etnologi. Hun har arbejdet på Nationalmuseet og siden 1992 som programkoordinator for red barnet. Hendes arbejde har ført hende til meget forskellige lande. I marts 2005 udstillede hun en serie billeder under titlen »Den starka kvinnan« på Etnografiska Museet i Stockholm (brug: Se vidare-funktionen nederst på dén side). Tidligere har hun udstillet fotos og genstande fra Albanien på Djurslands Museum, Fåborg Museum, Kvindemuseet i Århus, Langelands Museum i Rudkøbing, Odsherreds Museum, Skanderborg Museum, Stege Museum og Sønderborg Slot.

Hvis man ønsker at arrangere en udstilling kan man henvende sig til Charlotte Bøgh og aftale nærmere.

I perioden 1992-2002 var Charlotte Bøgh ansvarlig for projekter i Albanien og Kosovo. Nedenfor følger nogle billeder med kvinder i egnsdragter. Billederne er i meget reduceret størrelse. Senere vil følge billeder med andre emner.

BA





I 2005 kan man se kvinder i egnsdragter i det nordlige Albanien. Det er ganske unikt, og et af de sidste få steder i Europa, hvor man stadig kan se dragter som en levende tradition. Klæderne giver et væsentligt signal om ejerens lokale tilhørsforhold, status og stand - er hun gift eller ugift, ung eller gammel? De fleste ældre kvinder har flere dragter, praktisk tøj til hverdag og flotte dragter til fest.

Der vil ikke gå mange år før væverne uddør og de midaldrende kvinder lægger det hjemmevævede tøj på hylden for altid. Børnene, mændene og de unge kvinder er for længst gået over til importeret tøj fremstillet af acryl og andre kunststoffer.

Det er derfor vigtigt at få registreret og indsamlet denne rige kulturskat, medems de kvinder, som endnu går med dragterne, kan fortælle om fremstillingen og brugen.

CB





Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

1. Kone på vej til Velipoja. Dragterne på sletten omkring Shkodër har meget farverige forklæder og små veste, som adskiller sig tydeligt fra det indre bjergrige land. Hver lille landsby har sit særkende, så enhver kan tydeligt se, hvor kvinden kommer fra. Velipoja 25.3.1999.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

2. Hovedtøj fra Velipoja. Hovedtøjet består af et lille trekantet tørklæde af bomuld. Over tørklædet er der kunstfærdigt bundet et langt hvidt klæde af hør og bomuld, som fæstes til halvparykken med nåle. Parykken er lavet af kvindens eget afredte hår. Næsten alle de gamle kvinder er gnistrende sorthårede. Nu om dage købes en tube sort hårfarve, men tidligere farvede kvinderne deres hår i plantefarve, og planterne blev samlet i de omkringliggende bjerge. Velipoja 25.3.1999.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

3. Bedstemor med barnebarn. Den ældre generation af kvinder vil uden tvivl blive ved med at bære egnsdragten til deres dødsdag for til sidst at blive begravet i den. Børnene har købt tøj, som alt sammen er tyrkisk eller kinesisk. Den lokale produktion af børnetøj er forsvundet. Den yngre generation af kvinder vil næppe bære egnsdragter når de bliver gamle, men måske vil de gemme bedstemors festdragt på kistebunden. Velipoja 13.4.1999.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

4. Sælger af egnsdragter i Shkoder. Hver onsdag og søndag i sommerhalvåret kan man på markedspladsen i Shkoder finde mere end 20 kvinder, som sælger hjemmevævede duge, tørklæder, dragter, forklæder og strikkede strømper. De fleste kvinder har opkøbt gamle dragtdele, men der er også kvinder, som sælger deres egne vævede og hæklede produkter. Shkodër 29.4.2001.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

5. Fjerkræsælger på marked i Lezhë. Ofte sidder kvinderne i grupper fra samme landsby. Det er sikkert også hyggeligere at snakke sammen, og så har man nogle velkendte kvinder til at se efter varerne, hvis man skal et ærinde. Lezhë 8.8.1993.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

6. Tobakshandler i Shkodër. Kvinderne i egnsdragterne sælger oftest produkter, som de selv har fremstillet eller dyrket. Det er grøntsager, æg, ost, mælk og tobak. Dragten kan således bidrage til at signalere kvalitet og reklamere for de produkter, som konerne sælger på markederne i Shkodër og Lezhë. Shkodër 30.5.1995.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright


7. Kone spinder uld ved vejen til Lezhë. Det er en dyd at kvindehænder aldrig er ledige. De fleste kvinder som vogter får eller køer spinder uld eller strikker strømper samtidig. Spinderedskaberne er ofte gået i arv gennem generationer fra kvinde til kvinde. Lezhë 31.5.1995.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

8. Hyrdinde ved vejen til Lezhë Lezhëdragten er af hvid bomuld med læg foran og med små perlemorsknapper. Dertil har mange en sort jakke af uld. Hovedtørklædet er af sort silke med frynser. Frisuren under tørklædet er altid dobbelte fletninger, og mange kvinder bærer desuden de karakteristiske runde sølvørenringe. Lezhë 8.8.1993.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

9. Spædbarn i vugge. Kun de alleryngste børn er stadig svøbt på den traditionelle måde, hvor barnet er bundet fast til vuggen med vævede uldsnore. På denne måde kunne man let bære barnet i vuggen med ud på markarbejde eller på besøg hos slægtninge. Tremmeseng med dyne og puder og barnevogn har allerede nu fortrængt de gamle vugger med opredning af uldtæpper, så Olti er sidste generation i slægtsvuggen. Shkodër 22.9.1996



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

10. På vej til marked i regn. Egnsdragternes uldne frakker anvendes sjældent i dag. Hvis det er lidt køligt, bruger kvinderne en blå eller grøn strikket trøje over dragten, og hvis det regner kraftigt, suppleres med en plastikregnfrakke eller et par plastikposer. Mjede 14.4.1999.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

11. Væver fra Ganjolle. Regina Alushi Aglle er 47 år. Hun bor et lille hus i landsbyen Ganjolle lidt uden for Shkodër. Manden passer et lille landbrug med et par køer, får og høns, og Regina passer væven. Hun væver duge og servietter, håndklæder, sengelinned og pudebetræk, som hun hver uge tager på marked i Shkodër for at sælge. Væven er mere end 100 år gammel, og hun har lært håndværket af sin mor, men hendes datter vil ikke overtage arbejdet.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright

12 og 13. Hverdags- og festdragt. I bjergegnene i Djukagin er kvinderne altid klædt i hvidt med sort hovedtøj og flettet hår. Til bryllup og fest har man spraglede bælter med frynser. Bondekonen Prenda Mark Bilani er 57 år, og kusinen Marije Frrok Bilani er 51 år, og de går altid i egnsdragt. Datteren har bryllupstøjet på for min skyld, men foretrækker cowboybukser og bluse. Kerthpule Tej Kaiser, 13.9.2001.



Foto: Charlotte Bøgh. Copyright





Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk