Miqësia's Erfaringsprojekt


Glem os ikke, Per Stig


Den nye udenrigsminister Per Stig Møller har
efter alle valgløfterne om nedskæringer fra Venstre,
de konservative og Dansk Folkeparti
sat dansk ulandsbistand øverst på sin dagsorden.


Af journalist Kate Bluhme



Artiklen stod oprindelig i Ekstra Bladet 3.12.2001




Miqësia er albansk og betyder venskab





Kontaktadresse: information@miqesia.dk





Version 1.0 - 2.3.2005







Udlandsdækningen i vestlige medier handler for tiden mest om det, der samlet kan rubriceres som 'efter 11. september 2001'. Det vil sige USA og dets netværk, Afghanistan, Mellemøsten. Det er helt givet også det, som optager læsere, lyttere og seere mest. For tiden. Inden 11. september var Balkan et af de steder, hvor krigs- og krisekorrespondenterne havde deres fokus. Ikke mindst de vesteuropæiske. Naturligt nok. Der sendes massiv praktisk og økonomisk vestlig støtte til regionen, som rummede den største trussel mod 'vores' verdensfred. Rummede - eller rummer?

Et af de lande, som tog støtte, forsider og prime time, er Albanien. Det sære, lille Balkan-land, som for en halv snes år siden dukkede frem fra en menneskealder i den paranoide diktator Enver Hoxhas jerngreb. Europas suverænt fattigste land. Forsiderne beskrev et regeringsstøttet svindelprojekt, der i form af lokkende 'pyramidespil' for omkring fem år siden brød sammen, og bragte det forarmede land på randen af opløsning og borgerkrig. Kriminelle horder huserede, og reportere måtte berette om ydmygende møder med bander, som drog af med biler, udstyr, penge og tøj og lod verdenspressen stå tilbage i underbukser. Albanerne væltede Sali Berishas regering og kom igen på forsiderne, da de med ro og gæstfrihed tog imod strømmen af flygtninge fra de etniske udrensninger i Kosovo. Den afsondrede bjergby Kukes blev berømt, og dens befolkning foreslået som modtagere af Nobels fredspris for indsatsen.


LANDET LEVER

Siden har man ikke hørt så meget til Albanien. Der er andre brændpunkter til forsider og prime time. Men Albanien er der endnu. Det lever - og har det faktisk ganske godt. Staten, private investorer og institutioner som EU og Verdensbanken bygger veje og huse, og albanere i udlandet sender penge hjem til flere investeringer. Og bl.a. med dansk ekspertise og økonomisk støtte prøver man at opbygge et civilt samfund med alle de funktioner, som hører til: en ombudsmandsinstitution, indviet af Hans Gammeltoft-Hansen, professionel presse, uddannet på Albania Media Institute i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole, respekterede lokale borgere, der som 'mediatorer' har ansvar for konfliktløsning efter oplæring under ledelse af landsdommer H. H. Brydensholt - og adskillige andre.


ET MØDE I VUNO

Og så er det, man kan spørge sig selv, om ikke de, der for tiden optager forsider og prime time, trænger mere til vores bistand end dette Balkan-land i fremgang? Man kan også spørge en albaner. F.eks. professor Lazri, pensioneret efter 28 år som leder af Institut for Internationale Relationer på universitetet i Tirana. Ham mødte jeg i oktober i den ældgamle landsby Vuno i det sydlige Albanien. Her i sin fødeby bor professoren ni måneder om året. Resten af tiden er han i Tirana. Over tyrkisk kaffe og nybrændt raki fortalte han om egnen, som i 500 år med tyrkisk herredømme aldrig underkastede sig og aldrig betalte skat! Familiesolidariteten er massiv, og man bevarer tilknytning til sin egn. Gamle huse kan ikke købes. Der er ruiner alle vegne, men ikke til salg. Man lukker ikke turister ind! Turister betragter sig selv som fremmede - og her vil man ikke have fremmede. Men gæster er velkomne. Lazri smilede. Han havde lige sagt, at der er basis for at udvikle en vis turisme i Albanien. Men man må nok indse, at i Vuno vil ting tage tid! Havde vi ikke været bundet af aftaler, var vi blevet budt på mad og overnatning i landsbyen - uden chance for at få lov at betale for nogen af delene. Charmerende og gæstfrit, men ingen basis for et turisterhverv.


FOSTER-STADIET

Men hvordan ser professor Lazri så på Albaniens muligheder? - Økonomien er i fosterstadiet, men fosteret er levedygtigt. Landet er afhængigt af Verdensbanken og immigranter, som sender penge fra udlandet eller kommer hjem med dem. Infrastrukturen er det vigtigste, og den er i bedring. Men Albanien skal gå fra forbrug til produktion, og vi må standse udvandringen. Vi må stole på vores egne ressourcer. - Der er ingen højrefløj i albansk politik. Vi har ingen stærk hær, intet aristokrati, ingen stor industri, ingen storgodsejere - alt det, som hører til en rigtig politisk højrefløj. De højrepolitikere, som førte sig frem som hardcore Berisha-folk - de kræver nu sociale tilskud og arbejdsløshedsstøtte. Det er da komisk! - PS - socialisterne i regeringen - følger IMS, ligesom Reagan og Thatcher. De har en realistisk højrefilosofi og lader Berisha-folkene om populismen. - Korruptionen formindskes. Men der er ingen folkelig modstand imod den, og den er ikke et albansk fænomen. Korruption findes i hele regionen, og vi kan ikke fjerne den hurtigt. Den skal væk fra folks bevidsthed.


NARKO-NETVÆRK

- Jeg tror på europæisk kultur, men ikke på europæisk politik, fastslog den gamle professor på landsbyens torv. - Italienerne kommer og belærer os og vil betale skibe og våben for at bekæmpe smugleriet. Men - hvorfor standser de det ikke ved Italiens kyster? Fordi mafiaen er stærk - og tæt knyttet til italiensk politik. Albanerne bruger ikke narkotika. Det har de ikke råd til. Trafikken går gennem deres land. Men netværket styres et andet sted fra. - I skal vide: hvis Balkan svigtes, bliver der krige i hele Europa. Derfor: investér i denne region. Bring udvikling til Balkan. Uden økonomisk udvikling her går det ud over jer selv. Det er nu, Europa betaler for sine historiske misforståelser. Regningen ligger i 100 år. I har lavet et miskmask af Balkan. Byg nu i stedet et velfærdssamfund hernede. I Norden er I ikke klogere end os - men I har undgået økonomiske katastrofer. I er ikke sultne, I vil ikke stjæle brød. I har lov og orden. Så vidt professor Lazri den lune oktoberdag i Vuno.


REN EGOISME

Man kan svare, at han taler for sin syge moster og for, at vi skal punge ud til hans bundløse kar af et småkorrupt land, så han og de andre kan sidde dér med rakien og grine tykt, mens hoftepatienter er på venteliste herhjemme. Man kan også vælge at mene, at manden har ret. At det vil være vanvid at standse bidragene til f.eks. Albanien, og satse de (få og små?) midler vi skal tage os råd til at bruge på bistand på andre steder. Det koster ikke nogen bondegård at sende eksperter og fortsætte støtten til opbygning af det civile samfund i et gammelt kulturland som Albanien. Man kunne fortsætte af simpel anstændighed. Man kunne også - hvis det argument vejer tungere - gøre det af ren og skær egoisme. Fordi professor Lazri har ret - ellers går det ud over os selv.




Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk