Miqësia, dansk – albansk forening


Arrangementer 2003-2004

Miqësia er albansk og betyder venskab



Kontaktadresse: information@miqesia.dk






Ombudsmanden, professor Hans Gammeltoft-Hansen:

Hjælp til opbygningen af ombudsmandsinstitutioner - specielt med henblik på Albanien





Hans Gammeltoft-Hansen (Ombudsmand siden 1987) og H.H. Brydensholt. Foto: BA


Mødet fandt sted tirsdag 25.05.2004 kl. 17.00 - 19.00 hos Det Danske Center for Menneskerettigheder, Auditoriet, Pakhuset, Strandgade 71, st., 1401 København K


Hans Gammeltoft-Hansen [i referat]: Den danske ombudsmandsinstitution fylder 50 næste år. Mange tror at Danmark kom først; det er ikke noget vi prøver at tale dem fra, men strengt taget grundlagde svenskerne en Ombudsmandsinstitution i begyndelsen af 1800-tallet. Formentlig stammer idéen til etableringen af den danske Ombudsmandsinstitution fra den radikale politiker Bertel Dahlgaard, der kendte til den svenske model.

Som den første danske Ombudsmand valgte man Stephan Hurwitz (f. 1901, d. 1981), der var professor på Københavns Universitet - først i proces, senere i strafferet. Hurwitz var et meget heldigt valg, og han var en vigtig forudsætning for den danske institutions succes og internationale anerkendelse.

Den danske Ombudsmandsinstitutions fokusområde er sikringen af god forvaltningsskik, primært i håndteringen af personsager. Den danske Ombudsmand kan ikke afgøre en sag, men kan henstille at en forvaltning tager en sag op til fornyet overvejelse - herunder at man inddrager særlige aspekter som har været overset. Den danske Ombudsmandsinstitution kan ikke anfægte domstolsafgørelser - og den er ikke en forvaltningsdomstol.

Det er ikke noget nyt når vi nu om stunder »eksporterer« Ombudsmandsidéen til andre lande; Hurwitz var også engageret i en sådan »eksport«.

Blandt de første - efter os - til at etablere en Ombudsmandsinstitution var New Zealand. New Zealænderne anvendte store dele af den danske lov - og introducerede begrebet »the ombudsman« i det engelske sprog. I nogle lande taler man dog snarere om en »folkets advokat«, således i Albanien.

Når Ombudsmandsidéen er blevet så populær skyldes det flere ting. Én af de vigtigste er at en Ombudsmandsinstitution kan indrettes så den svarer til de specifikke politiske forhold. Når blot man har et vist grundlæggende demokrati, er der muligheder for at etablere en Ombudsmandsinstitution.

En Ombudsmandsinstitution skal arbejde relativt uformelt, og det skal være let - ikke svært - at komme i kontakt med institutionen. I Danmark er det normalt at man henvender sig skriftligt men det er ikke noget krav; man kan komme ind fra gaden og indgive sin klage mundtligt. Skulle man bruge retssystemet for at forfølge sine interesser over for en forvaltning, ville det være mere kompliceret - og det ville formentlig være nødvendigt at man benyttede sig af en advokat. En Ombudsmandsinstitution er en meget billig og enkel institution sammenlignet med en forvaltningsdomstol.

Mange af Ombudsmandsinstitutionerne findes i Europa, og det er her at der i de senere år er dukket et nyt »marked« op, nemlig i Østeuropa og i Baltikum. Men også i Afrika og i Latinamerika har man været interesseret. Og på det seneste er der arabiske lande der har henvendt sig om samarbejde, fx Jordan.

Der tegner sig et vist mønster i samarbejdet mellem et interesseret land og den danske Ombudsmandsinstitution, således også mht Albanien.

Først kommer der besøg. Den danske Ombudsmandsinstitution har flere besøg hver eneste uge. De besøgende er meget forskellige. Nogle er politikere, nogle er jurister, nogle er pressefolk. Fra 1992 og frem kom der mange grupper og enkeltpersoner fra Albanien.

Hvis tanken slår an i det pågældende land, følger anden fase, der som regel består i at man inviterer den danske Ombudsmand på besøg. Jeg kommer gerne og uden at have foretaget nogen grundig analyse af om det er realistisk at etablere en institution i det pågældende land - og om initiativtagerne har tilstrækkelig indflydelse. Erfaringen viser at det ofte er meget snævre kredse der har stået for at føre idéen frem til beslutning. Desuden ville det være overordentlig kompliceret at foretage en kompetent analyse der tog tilstrækkeligt hensyn til de lokale forhold.

Under et sådant besøg mødes man med mange forskellige mennesker, typisk fremtrædende jurister og politikere, men ofte også universitetsfolk.

Nogle af dem man mødes med er skeptiske, hvad de kan have forskellige grunde til. Blandt de temaer man taler om er forholdet mellem en Ombudsmandsinstitution og Parlamentet - og forholdet mellem en Ombudsmandsinstitution og domstolene. Men man taler også om økonomiske forhold, sagsmængder, klagetyper osv. Generelt er der i denne fase et meget stort behov for oplysning.

Hvis der fortsat er interesse, følger meget ofte en tredje fase som består i at den danske Ombudsmandsinstitution bliver bedt om at udforme et udkast til en Ombudsmandslov, til at komme med oplæg til en sådan - eller til at komme med kommentarer til et udkast. Det er en opgave der er både nem og svær.

Der er i denne forbindelse tre aspekter vi - i den danske Ombudsmandsinstitution - mener er vigtige:

1) Det skal fremstå tydeligt at Ombudsmanden er uafhængig. Hvis en første Ombudsmand er nødt til at være følgagtig over for regeringen, så havde det været bedre at vente med at etablere institutionen.

Men uafhængighed kan også overdrives. Det er særdeles nyttigt, når man - her i landet - nu har indført den praksis at Ombudsmanden regelmæssigt mødes med Retsudvalget (dvs. med det relevante stående parlamentariske udvalg). Det er hensigtsmæssigt med drøftelser på et vist niveau og af en vis generel karakter; derimod må det ikke ske at et parlamentsudvalg (eller et ministerium) blander sig i den konkrete sagsbehandling.

2) Løn- og pensionsforhold skal være afklaret for at underbygge institutionens selvstændighed. I Danmark kan Regeringen ikke afsætte en dommer, for i princippet er en dommer uafsættelig for at underbygge domstolenes uafhængighed ift den lovgivende og den dømmende magt. Kommer afsættelse på tale skal sagen afgøres af et særligt - uafhængigt - kollegialt organ.

For Ombudsmanden er vilkårene anderledes. Når der udskrives Folketingsvalg, træder Ombudsmanden automatisk tilbage. Det er derefter det nye Folketing der afgør hvem der skal være dette Folketings Ombudsmand. Tilsvarende kan Folketinget afsætte Ombudsmanden når som helst - og uden at angive grunde hertil. Til gengæld er den danske Ombudsmand godt aflønnet og der venter en solid pension, når man blot har været Ombudsmand et vist antal år.

3) Det er af stor betydning hvem der udpeges som den første Ombudsmand. Den danske Ombudsmand bliver ofte spurgt om kriterier og procedurer, og nogle gange er det sket at han er blevet bedt om at deltage i et bedømmelsesudvalg.

Det er betydelig lettere at se hvem der ikke bør være Ombudsmand end at se hvem der vil blive god. Udgangspunktet er dårligt hvis man vælger en nuværende politiker. En tidligere politiker kan blive en udmærket Ombudsmand, men der bør være gået et stykke tid.

En Ombudsmand skal ikke nødvendigvis være jurist som alle hidtidige danske ombudsmænd har været; det er af større betydning at man finder den rigtige personlighed. Ude i verden har man kunnet finde en Ombudsmand der var journalist, en anden der var professor i matematik, en tredje der var politolog. Er Ombudsmanden ikke jurist må - og kan - man finde andre veje til at sikre den nødvendige juridiske ekspertise.

En ældre dommer der har nået det ypperste i sit fag - og ikke skal nå mere i dén henseende - vil kunne blive en god Ombudsmand.




Hans Gammeltoft-Hansen og den albanske Ombudsmand Ermir Dobjani


I Albanien var man i fuld gang med at etablere en Ombudsmandsordning da vi kom »på banen«. En særlig omstændighed var at man i det danske Udenrigsministerium - herunder i DANIDA - var ved at gennemføre et omfattende demokratiopbygningsprojekt i samarbejde med albanerne, og at man var parat til at investere et større beløb heri.

1) Det første vi gjorde fra dansk side var at fremskaffe et IT-baseret sagsbehandlingssystem til den albanske institution. Den albanske Ombudsmandsinstitution var ikke (og er stadig ikke) præget af voldsom luksus. Man havde fået centralt beliggende lokaler, men man manglede maling og gulvene var ikke i orden, så etableringen af IT-systemet var en god hjælp.

Et godt IT-system giver - kvantitativt - en større effektivitet, men er også en vigtig forudsætning for at man kan opnå den fornødne konsistens i sagsbehandlingen, dvs. sikre at sager der ligner hinanden behandles analogt.

2) Fra albansk side var det et stærkt ønske at alle medarbejderne efter tur kom til Danmark for at se hvordan den danske institution arbejdede. Ønsket blev tænkt grundigt igennem for det var meget ressourcekrævende, men vi besluttede fra dansk side at efterkomme det, således at hver albansk medarbejder kom til at se en tilsvarende dansk medarbejder over skulderen i større eller længere tid. Så vidt det kan konstateres, har udbyttet stået mål med indsatsen - og det ser ud til at de albanske medarbejdere har fået styrket deres faglige selvforståelse.

3) Vi har fra dansk side også bistået albanerne med at udarbejde deres første årsberetning. Årsberetningen er en vigtig - tilbagevendende - milepæl, hvor man gør regnebrættet op mht problemer og anbefalinger, og derfor har det central betydning hvordan processen gribes an. Da man skulle udarbejde den første beretning, blev medarbejderne først involveret et par måneder før deadline - og det er sent sammenlignet med danske forhold, men man nåede det, omend i sidste øjeblik. Dét vi koncentrerede os om fra dansk side var at hjælpe albanerne med at afklare sig om hvilke emner der var vigtige at tage med i beretningen - og hvilke emner der ikke skulle medtages.

Når en Ombudsmandsinstitution er blevet etableret, er det flere gange sket at den danske Ombudsmand er blevet inviteret på besøg - dvs. efter 2, 3 eller 4 år. Undertiden er det sagt direkte, undertiden har det været mere skjult, men en af de vigtigste grunde til invitationen har været at »noget« var gået galt i samvirket mellem det politiske system og Ombudsmandsinstitutionen eller mellem domstolssystemet og Ombudsmandsinstitutionen.

Årsagen kan være at Ombudsmanden har været for bevidst om sin uafhængighed og sin selvstændighed, og at dette har ført til visse uoverensstemmelser.


Spørgsmål og svar:


H.H. Brydensholt var helt enig i at medarbejderne i en Ombudsmandsinstitution må have en professionel selvforståelse. En tilsvarende nødvendighed havde han set på dommerområdet i Albanien.

Brydensholt spurgte om hvordan Ombudsmand i andre lande tacklede korruptionsproblemer. Der findes enkeltstående tilfælde af korruption i Danmark (i det mindste har Anklagemyndigheden rejst sag om korruption i Farum), men i det store og hele er det ikke et relevant problem her. Er det ikke et problem i mange lande at få tid til at behandle andre sager end korruptionssager? Dvs. sager om dårlig forvaltningsskik?


Gina Schaar ville høre mere om forholdet mellem Ombudsmandsinstitutionerne og domstolene.


Hans Gammeltoft-Hansen svarede at den danske Ombudsmandsinstitution kunne rådgive om principper og metoder men meget vanskeligt om konkret sagsbehandling, fordi man selv sagt ikke har den nødvendige indsigt til at kunne vurdere sagernes substans.

Korruption er et alvorligt problem mange steder - og derfor et emne der bliver talt meget om når man søger råd og bistand i Danmark. Undertiden bruger man begrebet 'korruption' i en bredere betydning end her, men det ændrer ikke ved at problemet er stort og ofte forhindrer at man kommer i gang med at behandle sager om dårlig forvaltningspraksis.

Undertiden begynder man i et land ikke med at etablere en egentlig Ombudsmandsinstitution, men med at udpege en menneskerettighedskommissær. Men hvis udviklingen forløber positivt kan en sådan kommissær-institution udvikles til at blive en Ombudsmandsinstitution. Der er også steder hvor institutionen har karakter af at være en mæglingsinstitution.

Tilsvarende kan der ske en udvikling efter etableringen af en Ombudsmandsinstitution. Én af mine forgængere, Lars Nordskov Nielsen (f. 1924, d. 2000, ombudsmand 1971-81), skabte ny jura. Han havde i flere sager tilkendegivet at der burde ske partshøring, senere konstaterede han at partshøring var blevet en almindelig retsgrundsætning - og til sidst kunne han glæde sig over at denne grundsætning blev indføjet i lovgivningen.

I Danmark er der vandtætte skotter mellem Ombudsmandsinstitutionen og domstolene, men sådan er det ikke alle steder, fx ikke i Sverige eller i Albanien. Begge disse steder har Ombudsmanden bl.a. til opgave at kontrollere domstolene. Efter min opfattelse er den »danske« adskillelse at foretrække.


Tue Magnussen spurgte til Ombudsmandsinstitutionernes rolle i forbindelse med valg - og om mulighederne for at etablere Ombudsmandsinstitutioner »fra neden«.


Bjørn Andersen spurgte hvordan man i sin rådgivning reflekterede at det pågældende samfund var komplekst, dvs. opdelt i et »officielt« samfund der var udstyret med et statsapparat, og som fulgte en række formelle regler - og et parallelt samfund der fulgte andre regler end det »officielle« samfund. Parallelle samfund kunne både findes i fjernere og mere utilgængelige egne - og inden for den albanske mafia.


Hans Gammeltoft-Hansen: Den albanske ombudsmand har ikke kompetence mht afvikling af valg; der er et andet apparat der tager sig af problemerne her.

En Ombudsmandsinstution kan ikke etableres fra neden. Den skal etableres fra oven hvis den skal få succes. Årsagen er at en Ombudsmandsinstitution skal accepteres af det politiske system og af forvaltningsapparatet. Der er mange steder hvor man har »lokale« ombudsmænd, dvs. mæglere der hjælper med at løse konkrete konflikter. Men denne model kan ikke vokse op til at blive en egentlig Ombudsmandsinstitution.

Når man rådgiver kommer man ofte ind på at en Ombudsmand er en vigtig, men dog kun en enkelt brik i en demokratiopbygning. En Ombudsmand har et begrænset mandat og en begrænset rækkevidde. Man må - som Ombudsmand - indse at der er ting som man ikke kan løse, og som man må overlade til andre instanser eller kræfter. Hellere må man holde sig til sit mandat og udvikle institutionen dérfra - end at kaste sig ud i store samfundsmæssige problemer der ligger uden for mandatet. Man må acceptere begrænsningerne og om nødvendigt acceptere at være frustreret.

Det er ikke kun i Albanien sådanne problemer eller frustrationer kan opstå. Det kan de også i Danmark. I fængselssektoren kunne man se at der opstod et parallelt samfund; de såkaldt stærke fanger fik over nogle år stor magt og indflydelse, og derfor måtte man foretage sig noget radikalt for at sikre samfundets interesser, fx ved at etablere særlige, lukkede rockerafsnit.


H.H. Brydensholt afsluttede mødet med en varm tak til Hans Gammeltoft-Hansen.


Referent: BA


Links: http://www.ombudsmanden.dk/ombud/cooperation.htm. Her kan man finde en artikel af Jens Olsen, Søren Knudsen, Ermir Dobjani og Christian Møller: »Some Experiences in the Field of Assistance and Cooperation between Ombudsmen«.

http://www.avokatipopullit.gov.al/English/index.htm. Klik evt. på emblemet:








Hilsen fra Albanien 13.-18. april 2004





Arrangementer i Randers, Askov, Frederiksberg, Birkerød og Farum

Se nærmere på: http://miqesia.dk/Hilsen-fra-Albanien-2004.htm





Generalforsamling og medlemsmøde om blodhævn: 25.02.2004

Onsdag d. 25. februar 2004 kl. 17.00 - hos SID, Kampmannsgade: Generalforsamling med efterfølgende medlemsmøde om blodhævn i Albanien.

Dagsorden ifølge vedtægterne: http://miqesia.dk/vedtaegter.htm:

1. Valg af dirigent og referent
2. Beretning fra bestyrelsen
3. Godkendelse af regnskab og fastsættelse af medlemskontingent
4. Planer for næste års aktiviteter
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor for 1 år
8. Eventuelt



Generalforsamlingen fandt sted hos SID i Kampmannsgade. Der var sørget for sandwicher og drikkevarer til mødedeltagerne. Fra bestyrelsen var til stede: Hans Henrik Brydensholt, Ingrid Valentin, Tue Magnussen og Dr. Kalo. Der var afbud fra Lisbeth Arne Pedersen, Lis Jespersen og Jens E. Pedersen. Der var i alt 15 deltagere.

1. Valg af dirigent og referent

Bestyrelsen foreslog Mads Lund (ML) som dirigent og denne blev valgt. ML konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Ingrid Valentin blev valgt som referent.

2. Beretning fra bestyrelsen

Formand Hans Henrik Brydensholt (HHB) gjorde rede for de 3 medlemsmøder, som foreningen havde arrangeret i 2003. Møderækken var startet i april med et gå-hjemmøde om Skanderbeg-seglet og dets betydning for Albanien ved museumsinspektør Peter Pentz. I juni blev der afholdt et møde på Instituttet for Menneskerettigheder med albanske borgmestre fra Dibra Amt. På det tredie medlemsmøde i november fortalte den danske ambassadør i Tirana, Finn Theilgaard, om den politiske situation i Albanien i anledning af det netop afholdte kommunalvalg.

Det var formandens håb, at foreningen i 2004 vil kunne arrangere flere medlemsmøder i anledning af besøg af albanske grupper/personer til Danmark eller danskere til Albanien.

Foreningen har etableret en meget god og informationsrig hjemmeside takket være Bjørn Andersen, som er foreningens webmaster.

3. Godkendelse af årsregnskab og fastsættelse af medlemskontingent

Regnskab for 2003 kan ses på: http://miqesia.dk/Regnskab2003.pdf

Kasserer Ingrid Valentin (IV) gjorde rede for foreningens årsregnskab. I 2003 havde foreningen modtaget 37 indbetalinger. Disse indbetalinger dækker medlemsskabet for enkeltpersoner, men der er også 6 organisationer/institutioner, som er blevet medlem af foreningen. Desuden er der folk, som har meldt sig ind som par. IV læste revisionspåtegningen op: "Ved den foretagne revision er de i årsregnskabet anførte beløb og andre oplysninger efterprøvet. Der mangler udgiftsbilag på DKK 425,- vedr. indkøb af frimærker. Der er endvidere ikke ført portoregnskab. Derudover findes regnskabet at give et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat".

IV fortalte, at det manglende udgiftsbilag dækkede udgifter til frimærker i forbindelse med forsendelse af breve til de mange interesserede forud for det stiftende møde. Portoregnskabet vil blive ført i 2004. Årsregnskabet blev enstemmigt vedtaget.

Der blev spurgt om hvordan man kunne vide om en elektronisk kontingentindbetaling var ankommet det rigtige sted. Kassereren vil fremover sende en e-mail som "kvittering" - hvis e-mail-adresse er oplyst.

Bestyrelsen foreslog, at medlemskontingentet blev det samme som i 2003, nemlig: Enkeltpersoner: DKK 200,-; Par: DKK 300,- ; Organisationer/Institutioner: DKK 500,- Det blev enstemmigt vedtaget.



4. Planer om næste års aktiviteter

Bestyrelsen planlægger i øjeblikket et medlemsmøde om Ombudsmandens bistand til Albanien. Mødet vil finde sted den 25. maj.

Desuden er Lis Jespersen (foreningens sekretær) i gang med at planlægge de albanske kulturdage på Frederiksberg i samarbejde med Den Albanske Ambassade. Kulturdagene skal finde sted den 14. og den 15. april.

Da HHB ikke havde haft mulighed for at tale med Lis Jesperen, som med kort varsel var blevet forhindret i deltage i generalforsamlingen, kunne han ikke oplyse flere detaljer om kulturdagene og om hvornår vi kunne forvente svar på ansøgningen til CKU.

Tue Magnussen gjorde opmærksom på, at bestyrelsesmøderne var præget af en stor idérighed med mange forskellige kulturforslag. Foreningen har visioner og vil prøve at gennemføre dem. Han foreslog, at foreningen kontaktede integrationsminister Bertel Haarder, når han var vendt tilbage fra Albanien med henblik på at fortælle om sine erfaringer og indtryk.

Dr. Kalo bemærkede, at Danmark havde været meget synlig i Albanien i den sidste tid. Der var fx den danske støtte til det albanske sundhedsvæsen ved hjertedefibrilatorer. Der er ligeledes et projekt i gang med albansk og makedonsk grænsepoliti. Desuden spiller ombudsmandsinstitutionen - som den danske ombudsmandsinstitution har støttet - en stor rolle i undersøgelsen af den nylige prisstigninger på elektricitet.

Charlotte Bøgh ville gerne fortælle om sine erfaringer fra 10 års arbejde med Red Barnet i Albanien. Desuden gjorde hun opmærksom på, at hun havde lavet en fotoudstilling om kvinder, bl.a. om gamle albanske kvinder. Foreningen er velkommen til at bruge denne udstilling ifm de albanske kulturdage.

Mads Lund spurgte, om foreningen også vil involvere sig i transporten af udstyr eller indsamlede ting. HHB svarede, at foreningen allerede havde gjort det ifm hospitalsudstyr fra Bispebjerg Hospital.



Vivian Kruse lavede reklame for en fotoudstilling af Janne Klerk. Udstillingen bliver vist på danske biblioteker, men den burde også vises i Albanien. Udviklingen i Albanien går så hurtigt, at mange af udstillingens billeder allerede er historie. Udstillingen kan ses i Hans Tausens Kirke (Halfdansgade 6).

5. Indkomne forslag: Ingen

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:

Der var to bestyrelsesmedlemmer på valg: Tue Magnussen og Dr. Kalo. Der var ikke modtaget andre forslag. Begge blev genvalgt.

Der skulle vælges to suppleanter. Suppleanterne deltager i det omfang de har mulighed for det i alle bestyrelsesmøder. På valg var Jens E. Pedersen og Lisbeth Arne Pedersen. Begge blev genvalgt.

Tue Magnussen mente at det ville være en god idé at have en tæt kontakt til Ibrahim Xhemali fra den albansk/makedonske kreds i København. Kredsen lavede mange aktiviteter. HHB meddelte, at bestyrelsen ville invitere Ibrahim Xhemali til det næste bestyrelsesmøde.

7. Valg af revisor: Foreningens revisor i 2003, Arne Stevns, blev genvalgt.


Efter generalforsamlingen vistes Saimir Kumbaro's film "The End of the Vendetta" (ca. 40 minutter). Filmen drejer sig om en blodhævnsfejde i Nordalbanien og forsøget på at afslutte den ved en forsoningsproces. Én af filmens hovedpersoner er den tidligere skolelærer Pal Kuka, der har været mæglingsmand i flere konflikter.

Filmen blev optaget for nogle år siden på støtte af Danida og USAID. Blandt konsulenterne på filmen var sociologen Rasim Gjoka (se: http://bjoerna.dk/dokumentation/mediation.htm).

Efter filmen talte H.H. Brydensholt om mæglingsvirksomheden og om det Dansk-Albanske samarbejde.




Konflikten fandt sted i landsbyen Prosek i Mirditë (Mirdita)-området i det nordlige Albanien.




Mæglingsmanden, Pal Kuka. Pal Kuka var tidligere skolelærer i Prosek.

Konflikten og dens parter - familerne Lleshi og Kaballi præsenteres. I midten af 1990'erne kom familierne uoverens om et ejendomsforhold. Først blev overhovedet for den ene familie dræbt, så overhovedet for den anden.

Under en fejde må børnene holdes fra skole. Pal Kuka underviser nogle af børnene.




Mæglingsmandens underhandlinger begyndes med sagens parter hver for sig. Familierne rådspørger dem der er andetsteds, én af de ældste i landsbyen bliver inddraget. Onkler og nevøer deltager også i rådslagningerne - alle skal spørges, også dem der arbejder i udlandet. Ikke alle var straks parate til forsoning; tiden var ikke inde, sagde man.


Efter nogen tid fik man talt sig til rette og blev enige om at foretage en officiel og symbolsk forsoning.




Forsoningspapirerne skrives under. Der holdes fællesspisning.





Dansk Industri afholdt en heldagskonference 3.12.2003 om 'business opportunities' på Balkan, herunder i Albanien

Omtale af konferencen kan læses på: http://bjoerna.dk/opportunities/index.htm





Den politiske situation i Albanien.

Miqësia havde besøg torsdag den 27.11.2003 kl. 18.00
af chefen for den danske ambassade i Tirana:
Finn Theilgaard





Aktuelle temaer i det albanske samfund. Hvordan en dansker ser på situationen. Emnet var valgt i anledning af kommunalvalget der fandt sted i oktober. Sted: SID, hovedbestyrelsessalen, Kampmannsgade 4, 1790 Kbh V.

Efter Finn Theilgaard's oplæg var der en række konkrete spørgsmål fra salen og et par supplerende indlæg. Nogle danske eksportvirksomheder har etableret sig i Albanien, og interessen for at etablere sig eller for at indgå forretningsmæssigt samarbejde var stigende. Der var - under overgangsbistanden (som ophører med udgangen af 2003) - etableret en række personlige kontakter mellem danske NGO'er og albanske samarbejdspartnere. Det drøftes i denne tid hvordan det nye naboskabsprogram skal indrettes.

Udenrigsministeriet har »kåret« Ambassaden i Tirana som Månedens Ambassade. I dén anledning fortælles om ambassadens arbejde - se nærmere på: http://www.um.dk/udenrigstjenesten/maanedens_ambassade/albanien/albanien.asp





Den Albanske maler Rudina Proda udstillede i København fra 10. oktober til 18. oktober 2003

.



Lulet në shishe (Blomster i flaske), 2002, gouache, 50 * 35

Udstillingen var på Galerie Cobra, Ordrupvej 48 i Charlottenlund (uden for København). Nærmere oplysninger og eksempler på Rudina Proda's billeder kan ses på: http://bjoerna.dk/kunst/Rudina.htm.






Møde med Albanere fra Dibra tirsdag 24. Juni 2003 kl. 16.00-18.00 med efterfølgende middag kl. 18.00




Translator, Ms. Skhendie Kaba; the Mayor from Bulqize, Mr. Gezim Dauti; The Director of the Regional Strategic Planning Agency, Mr. Kalosh Tomcini; the Youth Officer from Peshkopia, Mr. Besnik Alku

Mødet blev holdt hos Det Danske Center for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, 3. sal på Christianshavn; middagen blev holdt på »Luftkastellet«.

14 albanere fra Dibra amt var i Danmark på studiebesøg fra d. 22.-28. juni 2003. Formålet med besøget var at studere decentralisering i Danmark, og derfor skulle gruppen også studere de lokale forhold i Holbæk og Jernløse kommuner.

           

The Mayor from Burrel, Mr. Ramiz Palluci (and the Mayor from Peskhopia, Mr. Bajram Krrashi)
the Mayor of Peshkopia, Mr. Bajram Krrashi
the Manager of CCEH, Peshkopia, Ms. Violeta Kola
the Manager from Burrel, Mr. Shkelqim Alushi, the Youth Officer from Burrel, Ms. Emiliana Kaziu

Gruppen bestod af en amtsborgmester (som i øvrigt er kvinde), tre borgmestre (fra Burrel, Bulqize og Pekshopia), lederne af de tre beboerhuse - som er finansieret af Danida - og NGO-repræsentanter samt tolke.

H.H. Brydensholt lagde op til diskussion om nogle aktuelle temaer, og gruppen fortalte medlemmerne af »Miqësia« om dét samarbejde, der har været mellem Dibra og Danmark i de senere år.

Studieturen var arrangeret af Dialogue Development, som står bag et projekt med beboerhuse i Dibra.

Programmet for studieturen kan ses ved at klikke her.



Kristian Sørensen (Dialogue Development) - Janus Christoffersen (Dialogue Development) - Ingrid Valentin (Miqësia)





Medlemsmøde i København torsdag 24. april 2003, kl. 17-19

Mødet blev holdt hos Det Danske Center for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, 3. sal på Christianshavn

Program:

Orientering om konstituering og praktiske forhold v/ H. H. Brydensholt.

Oplæg ved museumsinspektør Peter Pentz, se ndf.





Alexanders segl og betydningen for Albanien [Skanderbegs segl]

Seglet har været i Danmark i hvert fald fra begyndelsen af 1600-tallet. Nationalmuseet erhvervede det i 1800-tallet. Middelalderarkæologen, dr. Peter Pentz har 'genfundet' det - og skrevet om det i martsnummeret af tidsskriftet »Sfinx«. Fra albansk side har man vist stor interesse for seglet, og man drøfter en udstilling af det i Albanien.

Nedenfor et referat af mødet:




Peter Pentz tv. Udstyret gøres klar.
Klik på billedet, hvis du vil have det forstørret.

Erhvervelsen

Seglet (dvs. seglstampen som man brugte til at trykke seglmærket ind i et blødt materiale) har været i Danmark i lang tid. Det blev erhvervet i 1600-tallet og placeret i Det Kongelige Kunstkammer. Hvorfor seglet blev købt, ved man ikke - men det var 'oppe i tiden' at Kongerne anlagde meget sammensatte samlinger af spændende ting. Hvor eller hvornår seglet blev købt vides heller ikke.

Kunstkammeret blev opløst i begyndelsen af 1800-tallet, og seglet blev solgt til private. I 1839 kom det på auktion efter samleren, den sjællandske biskop Münter, og Nationalmuseet benyttede lejligheden til at købe det.

I auktionskataloget blev seglet omtalt som et russisk segl (måske på grund af dobbeltørnen), og Nationalmuseet henlagde det i den tyrkiske del af sin etnografiske samling (EMC 44). Man tog også et lakaftryk - og dette aftryk er bevaret. Senere omtalte man - af uvisse grunde - seglet som 'Kongen af Montenegros segl'.


Beskrivelse og tydning

Seglet kalder på mange forskellige specialister - fx i Danmark, i Italien og i Albanien. Peter Pentz er ikke seglforsker, men middelalderarkæolog, og der var derfor grænser for, hvor langt han kunne komme med en tydning - sagde han.

Seglet er stort og tungt, og det udstråler 'autoritet'. Seglet var lavet af en messinglignende legering, der ikke brugtes i Danmark, men var 'sydlig'.

Teksten er på græsk - men ind imellem er indflettet forskellige forkortelser og sammenskrivninger som man skal være specialist for at kunne gennemskue i alle detaljer. Men der står noget i retning af at 'dette segl tilhører Alexander - romernes kejser, tyrkernes, albanernes, serbernes og bulgarernes konge'.

Det kan formodes at 'Alexander' er Gjergj Kastrioti Skanderbeg, for han er dén der er tættest på beskrivelsen. 'Skander' er en tyrkisk omskrivning af 'Alexander', og 'Beg' er en militær titel. Men fuldstændig vished kan man ikke have. Man ville komme et stykke længere, hvis der kunne findes dokumenter hvor seglet var brugt - og det kunne så være et sted i Italien, muligvis i Vatikanet.

Der findes en gammel beskrivelse af Skanderbegs segl som er helt forskellig fra det foreliggende segl, men det kan ikke bruges som bevis, fordi 'man' sagtens kunne have flere forskellige segl. Philip Jacob Spener udgav i 1690 en bog om forskellige segl (som findes på museet). Heraf fremgår at der i Skanderbegs segl skulle være et rødt felt med tre tårne på en bjælke, og dertil skulle der være kløerne fra en grif.

Seglet er et middelaldersegl, ikke et renæssancesegl, for der er meget symbolik og ikke så meget 'fortælling'.

Hovedmotivet på seglet er en dobbeltørn - som kendtes i Byzans - og som bruges dén dag i dag i Albanien. Dobbeltørnen kendes dog også andre steder - således i Rusland og Østrig. Og for ikke længe siden dukkede der et lille segl op i Jylland med en dobbeltørn på, der muligvis har tilhørt en adelsmand der hed Magnus eller Morten Lange.

Midt i seglet ses en cirkel, der formentlig skal forestille jordkloden. I Middelalderen var det - i den kristne verden - almindeligt at opfatte Jerusalem og korset på Golgatha som Jordens centrum. På jorden er placeret tre lys. Hvad disse lys skal symbolisere, kan man ikke sige med sikkerhed. Måske er der en vis relation til de tre kors på Golgatha?

Øverst ses en stiliseret krone. Dens form ligner visse andre kroner fra 1400-, 1500- og 1600-tallet.

Nederst ses et ejendommeligt dyr. Nogle har talt om den serbiske ræv, men det er uklart hvad dét skulle være for én. Dyret kunne også ligne en væsel (jf. den slovenske væsel) eller måske en ulv?

Seglet ovale form er ejendommelig. En adelsmand kunne have et rundt segl eller et skjoldformet. En gejstlig et segl der var spidst-ovalt. Der findes dog enkelte eksempler på ovale segl.


Er det ægte?

Seglet kan være et falskneri. Enten et segl der skulle bruges til at lave falske dokumenter med. Eller et segl der blev produceret for kuriositetens skyld eller for at kunne sælges.

I så tilfælde har seglmageren været meget omhyggelig med at skabe noget der så ægte ud. Der er f.eks. i toppen af seglet - ude på randen - et lille mærke der bruges til at orientere sig efter, når man skal til at trykke seglet ned i materialet: Hvad er op, hvad er ned?

For det andet bærer seglet præg af at være blevet brugt. Der er fx. stødmærker oppe i toppen.



Nutidigt aftryk

Peter Pentz havde fornylig bedt Nationalmuseets konservatorer om at se på seglet under mikroskop, og de har konstateret at seglet er blevet brugt til at tage en gipsafstøbning, til at tage en afstøbning i lak og til at tage en afstøbning i bivoks.

Gipsafstøbningen og lakafstøbningen kan forklares. Begge dele kan være sket i 1800-tallet.

Men bivokset fører os længere tilbage - måske til 1400- eller 1500-tallet. Déngang brugte man ikke lak til 'laksegl', men bivoks.


Skanderbeg

Peter Pentz fortalte også lidt om hvem Skanderbeg var - om hans opvækst hos tyrkerne, om hans militære karriere og om hans kampe med de osmanniske hære.




Den Albanske missionschef (chargé d'affaires), Qemal Minxhozi

Den Albanske Missionschef (chargé d'affaires) Qemal Minxhozi fortalte at man håbede på at kunne udstille seglet i Albanien i slutningen af maj, og at man havde inviteret Peter Pentz derned. Der er tale om et meget spændende fund, som har påkaldt sig stor interesse i Albanien. Qemal Minxhozi var fascineret af at en så stor forfatter som Holberg havde skrevet om Skanderbeg og berømmet ham som en overordentlig dygtig general. Han fortalte desuden at mange albanere havde spillet en betydelig rolle i den tyrkiske historie. Fx var en slægtning til Ali Pasha af Tepelena blevet sendt til Ægypten af osmannerne, hvor han grundlagde et kongerige. Den sidste i dén kongerække var Faruk.


Holberg. Vivaldi. Barletius

Det blev nævnt at Holberg havde skrevet om Skanderbeg. H.H. Brydensholt undrede sig herover og spurgte hvad grunden kunne være. Peter Pentz svarede at Skanderbeg var en person der var meget kendt i middelalderen, og at den italienske eller albansk-italienske forfatter Marinus Barletius havde skrevet et omfattende værk om ham. Antonio Vivaldi - der levede nogenlunde samtidig med Holberg - havde tilmed skrevet en opera om ham (RV 732).

Bjørn Andersen fortalte at Holberg selv angav Barletius som sin kilde, og at historien om Skanderbeg indgik i - 'Sammenlignede Helte' - der var kommet i flere oplag på dansk og også var blevet oversat til tysk. Holberg havde så at sige aktualiseret Barletius' bog. Skanderbeg var ikke kun en 'Balkan'-figur, han spillede også en rolle i italiensk historie, for han havde været allieret med Kongen af Neapel og hjulpet denne militært i Italien - og modtaget hjælp af ham på Balkan.



Henvisninger:

Peter Pentz: »Den store Albaner« i martsnummeret af tidsskriftet »Sfinx«. Heri meget tydelige billeder af seglet.

Ludvig Holberg: »Ziska og Scanderbeg« - http://bjoerna.dk/albansk-historie/Holberg.htm

Ørnemotivet - se: http://bjoerna.dk/dokumentation/oernen.htm





Stiftende møde



Stiftende møde i København 22. januar 2003. Klik på datoen..




Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk